Campingpladser på Fanø // Hoteller // Bed & Breakfast // Camping
 
Fanø Produkter sælges online
Facebook Twitter RSS
Facebook Fanoe.nu
 
 


Fanø Sparekasse


Campingpladser på Fanø // Bed & Breakfast // Camping


Overnatnings mulighederne på Fanø er mange, og med omkring 30.000 besøgende i højsæsonen, så er der også et naturligt behov for flere valgmuligheder. Udover de forskellige kroer, bed & breakfast og gæste huse, som du finder i både Nordby og Sønderho, så er der indtil flere gode campingpladser på øen. De første du finder ligger lige sydvest for Nordby og følges tæt op af flere gode campingpladser i Rindby.

Tempo Camping finder du midt mellem Nordby og stranden mod vest. En dejlig lille camping plads som både tilbyder hytter i forskellige størrelser og pladser til campingvogn eller telt, alle opdelt med levende hegn. På campingpladsen finder du indkøbsmuligheder i form af Super Spar, med et velassorteret udvalg, og stedet har ydermere egen slagter og bager. Med nem og direkte adgang til både Nordby og stranden, så ligger denne perle perfekt for familien som gerne vil det hele uden at skulle bevæge sig for langt for det. Campingpladsen ligger op til hovedvejen der binder vadehavet med Nordby.

Ikke langt fra Tempo Camping, mod syd, finder du 3 vidunderlige campingpladser, Feldberg familie camping, Rødgård Camping og som den mindste af dem, Rindby Camping. Feldberg Familie Camping er stedet for familien, hvis man ønsker nemt adgang til havet, som kun ligger ca 1 km væk, men stadig ønsker fine 4 stjernede forhold og ro. Campingpladsen rummer særlige børnevenlige løsninger, og pladsen har vundet prestige fyldte priser for sin høje kvaltitet. Med aktiviteter som familie bingo, fodboldkampe, minigolf og børne disco, så er der masser for store og små at bruge tiden til, hvis ikke de børnevenlige strande dækker behovet.

Rødgård Camping ligger lige syd for Feldberg Familie Camping, og er også en perle for familien. Med 4 forskellige hytte typer at vælge imellem, camping områder der er børnevenlige og moderne udstyret og særlige tilbud som indendørs legeland og minigolf, så er ferien en sikker succes på Rødgård Camping. Her kan du skræddersy ferien som du selv ønsker den, og slappe af samtidig. Campingpladsen har egen bager og cafe, og skulle man ønske at lave snobrød med børnene, så er der også en stor fælles grillplads.

Rindby Camping er den mindste af de 3 campingpladser i Rindby. Det er en moderne børnevenlig campingplads, med masser af plads at tumle på, og en legeplads med hoppepude. Alle grundene er naturligt indhegnet med hække, som sikrer privatlivet, men med nem og naturlig adgang til fælles arealerne. Campingpladsen er billigere end konkurrenterne, og tilbyder også mindre camping arealer til leje.

Feldberg Strand Camping, er som navnet siger, campingpladsen som ligger lige ned til havet. En rigtig hyggelig lille campingplads, som tilbyder alt det som de store tilbyder, blot i mindre målestok. Der er hytter og camping arealer, og alt i moderne faciliteter. Der er sågar mulighed for at leje sommerhuse gennem Feldberg Strand Camping, hvis det skulle have ens interesse. Kunder hos Feldberg Strand Camping skal ikke gå lang for hverken strand, mad, indkøb eller aktiviteter.

Sydligst finder du t unikke campingpladser. Sønderho Ny Camping og Camping Klitten. To campingpladser som ligger smukt i den uspolerede smukke natur imellem stråtækte huse. Dette er campingpladser som personer med lyst og trang til at være tæt på naturen tager til. Her er tempoet sat ned, og kontakten med naturen i fokus. Som noget særligt, så tilbyder Sønderho Ny Camping mulighed for rideture i den smukke natur, og Camping Klitten holder som den eneste på øen åbent for kunder hele året. Det kan dog anbefales at kontakte campingpladsen forud for en tur, hvis det er udenfor sæson.

 

Om Fanoe.nu


I 1991 skyllede mere end 10.000 værdifulde mahogniplanker i land på Fanø Strand. Hvor de kom fra, fandt man aldrig ud af, men øboerne gik i den grad ikke af vejen for en fejde. Hverken strandfogeden, naboen eller svigermor kunne vide sig sikre under den såkaldte Mahognikrig, hvor træet stod i høj kurs.

Mere information om Fanoe.nu

Nyheder


14-11-2015 - Fanø Rocker 2016...

14-10-2015 - Velkommen til Strand...

02-02-2015 - Fanoe.nu på Facebook...

29-07-2013 - Sønderho Model Skibs...

Se hele nyhedsarkivet »

Webshop


På Fanoe.nu kan du købe produkter online fra følgende lokale virksomheder:


Er du Fanø virksomhed og ønsker, at sælge dine produkter via Fanoe.nu, kan du kontakte Claus Winther for yderligere information.

Nyhedsbrev


Besøg vores Facebook side, følg os på Twitter eller modtag information via vores nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev
Fanoe.nu er støttet af Fanø Sparekasse
Copyright © 2012 WebVizion. All Rights Reserved. Design, CMS og Shop er leveret af WebVizion.   Se også Vadehavet.nu